Just-Brand er en nystiftet virksomhed med et stærkt koncept inden for salg af online markedsføring. Virksomheden er kommet godt fra start og vi har behov for at styrke salgsorganisationen med flere kompetente Account Managers. Virksomheden har en stærk ejerkreds, der står bag flere succesrige online virksomheder – bl.a. Just-Eat.dk, Ungarbejde.dk & Miinto.dk.
Just-Brand har allerede en attraktiv kundekreds. Just-Brand fungerer således som en salgsafdeling for Just-Eat.dk, Ungarbejde.dk & Miinto.dk samt har flere sites i netværket som Den Blå Avis & Bilbasen.dk der er mulighed for at sælge ind til, og der kommer løbende flere til.
Just-Brand er beliggende i Århus centrum samt København ved Nordhavnen, hvor vi tilbringer tiden i fine omgivelser med udsigt ud over vandet.
Om jobbet
Du får primært ansvaret for udvalgte sites, hvor du skal generere omsætningen. Du er selv med til at definere målene, identificere målgruppen og strukturere din hverdag.
Dine opgaver bliver:
- Salg af og rådgivning om annoncering på de forskellige sites i netværket
- Opbygge, udvikle og vedligeholde egne kunder
- Opsøgende salg til nye kunder per telefonen
- Igangsætte kampagner/konkurrencer for teamet
Det forventes, at du med din erfaring og energi kan gå direkte ind i jobbet og gøre en forskel som en professionel repræsentant for vore kunder. Da salgsafdelingen arbejder som et stort samlet team, skal du også kunne inspirere og hjælpe dine kollegaer.
Din profil
Du har et stort drive og har nogle års erfaring med opsøgende salg inden for online-annoncesalg. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være markedsføringsøkonom eller lign, men er ikke afgørende. Du passer ind hos os, hvis du vil være en del af en succes og samtidig fokuseret på at fastholde succesen gennem:
- Stor lyst til opsøgende salg
- Stærk vindermentalitet
- Resultatorienteret og selvkørende
- Vil og kan tage et ansvar
- Er i stand til at overskue komplekse produkter
- Kan se og forholde sig til de grundlæggende faser i salgsarbejdet
- Værdsætter gode kolleger og teamspirit
Vi tilbyder gode karrieremuligheder
Du bliver en del af et ungt team i en virksomhed i fremdrift. Virksomheden indgår i en større koncern med flere spændende virksomheder. Der fokuseres på din personlige karriereudvikling i jobbet. Der vil løbende blive arbejdet på at udvikle og skærpe dine kompetencer inden for salg og kommunikation.
Hverdagen er præget af en uformel og konkurrencepræget kultur. Der er frihed under ansvar samt en god kollegial opbakning. Du vil opleve en inspirerende og erfaren ledelse, der udvikler medarbejderne gennem målsamtaler samt halvårlige udviklings- og karrieresamtaler. Gagepakken indeholder fast grundløn samt god bonus.
Lyder jobbet interessant?
Just-Brand samarbejder med konsulentfirmaet Gaarde/Münter/Laigaard om denne rekruttering. Ansøgning og cv mærker ’Account Manager’ sendes snarest muligt til job@just-brand.dk. Spørgsmål til jobbet kan rettes til Adm. Direktør Martin Larsen på tlf. 70 20 97 98 eller konsulent Søren Laigaard-Andersen på tlf. 20 74 44 92. Samtalerne afholdes løbende, så du kan forvente hurtigt svar.
Du kan læse mere om virksomheden på www.just-brand.dk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos Bloggen.